hoved
sol
3
Du kan også finde os på snapchat.
Byråd
Facebook
Forside og nyheder
Foldere
Instagram
Kalender
Kandidater
Kontakt
Link
Lokale økologer
Om os
Oversigt
Rettigheder i kommunen
Solidariske økonomier
Støt Enhedslisten
Støt hjælpe-organisationerne
Twitter
Udvalg
Underskriftsindsamlinger
Vigtige citater fra
nyhederne

Vi mener
YouTube
Du kan få vores elektoniske kalender på din telefon, computer eller tablet, klik her
Kalenderen - er sidst opdateret d. 15/7.
ok Klik på RSS eller se DR om brug af RSS

 

Mere tillid til hverdagens helte

Støt velfærdens helte.

Vær med til at dele løbesedler ud eller til at tale med dem der gerne vil have en kop kaffe eller te.

fredag d. 20/10 kl. 16 - 18:30 og
lørdag d. 21/10 kl. 11 - 13

Vi står ved torvet Kongensgade - Torvegade med bord og beachflag. Vi serverer kaffe/te.

Se mere her om Enhedslistens kampagne.

 

Ekstra medlemsmøde d. 29/10

Tid: kl 13 . 17

Debat at af og vedtagelse af det lange kommunalpolitiske program.

Læs mere her
Valgkamp møde onsdag d. 1. november.

Der afholdes planlægningsmøder de tre sidste onsdage i valgkampen, dvs. den 1. november, 8. november og 15. november. Alle dage kl. 19.00-21.00 hos 3F Transport.

Læs mere her

 

Forsiden - Feminisme - Bliv medlem - Kontakt - Oversigt

Feminisme

3.1 Hovedforslag: Feminisme er frihed

I Enhedslisten er vi feminister, fordi vi ønsker frihed og lige muligheder for alle. Vi vil et samfund, hvor der er frihed til at træffe egne valg og skabe sin egen fremtid. Et samfund, hvor vi alle på lige fod kan deltage i alle dele af samfundet og demokratiet. Et samfund med frihed til at være den du er. I dag begrænses vores muligheder for at realisere drømme og få indflydelse på demokratiet af vores køn, økonomi, hudfarve, seksualitet og de omstændigheder, vi fødes ind i og lever under. Uligheden skaber ufrihed for os alle og begrænser vores muligheder.
For Enhedslisten betyder feminisme, at vi alle skal sættes fri til at kunne vælge den måde vi vil – eller ikke vil – udtrykke vores køn på. Det lyder enkelt og simpelt, men dels slæber vi rundt på tusinder af års kvindehad, og dels lever vi i et kapitalistisk samfund, der profiterer af usolidaritet, af at splitte menneskene op efter køn, alder, religion, etnicitet og klasser.

 

Feminisme er lige muligheder og frihed til forskellighed

I Danmark taler vi ofte om, at vi har ligestilling. Og vi er også langt i forhold til mange andre lande. Men vi er langt fra i mål og udviklingen går på mange områder alt for langsomt. Kvinder får fortsat mindre løn end mænd, har mindre politisk indflydelse, og rammes økonomisk hårdere af ulighed og velfærdsforringelser. Kvinder udsættes i massiv grad for vold fra mandlige partnere, og seksuelle minoriteter udsættes for overgreb og chikane. Mænd besidder stadig langt størstedelen af samfundets topposter i politik, erhvervsliv og samfundsinstitutioner, og optræder mere i medier, kultur og den offentlige debat. På andre områder er der mænd der rammes skævt fx af dårligere sundhedstilstand og kortere levetid og manglende ligestilling, fx når det gælder barsel. Og stereotype kønsroller kan have negative konsekvenser for både mænd og kvinder. At kæmpe for feminisme og ligestilling er derfor at kæmpe for alle.

Både i Danmark og globalt ligner de dominerende grupper i samfundets top hinanden alt for meget. Det er en meget lille gruppe af mennesker, der i dag har væsentlig mere økonomisk, social og kulturel magt end andre. Det har de både i kraft af økonomi og adgang til ressourcer, men også i forhold til arv, uddannelse, etnicitet, seksualitet og køn. Den magtubalance præger vores samfund, og betyder, at nogen har færre muligheder end andre. Det betyder ulighed i adgangen til indflydelse, deltagelse og den måde vi kan leve vores liv. Den ulighed rammer i særlig grad kvinder og minoritetsgrupper.

Feminisme handler ikke om, at alle skal være ens eller, at der ikke må være forskel på mennesker. Tværtimod handler feminisme netop om frihed til at være forskellige og kunne træffe egne valg – uden at blive diskrimineret, udelukket eller set ned på. Feminisme er ikke kønnenes kamp mod hinanden, men derimod en fælles frigørelseskamp for alle. Feminisme handler ikke kun om lige rettigheder, men også om lige muligheder og om frihed til forskellighed.

3.2 Alternativt forslag: Feminisme er frihed

 

1. Feminisme er frihed

Feminisme handler for os om frigørelse og lige muligheder for alle. Vi vil et samfund, hvor der er frihed til at være den, du er. Frihed til at træffe egne valg og skabe din egen fremtid. Et samfund, hvor der er frihed til og mulighed for at deltage på lige fod i demokratiet. I dag begrænses vores muligheder for at realisere drømme og få indflydelse på samfundet af vores køn, økonomi, hudfarve, seksualitet og de omstændigheder, vi fødes ind i og lever under. Uligheden skaber ufrihed for os alle og begrænser vores demokrati. Vi lever i et kapitalistisk samfund, der profiterer af at splitte menneskene op.

I Enhedslisten er vi feminister, fordi vi vil bygge et samfund baseret på stærke fællesskaber, solidaritet og bæredygtighed.

 

Feminisme er lige muligheder og frigørelse for alle

I dag er der ikke ligestilling i Danmark eller globalt. Kvinder får mindre i løn for samme arbejde og rammes økonomisk hårdere af velfærdsforringelser. Kvinder, lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner udsættes i højere grad for vold og overgreb. Mænd besidder i højere grad samfundets topposter i politik, erhvervsliv og samfundsinstitutioner. Og alle mennesker begrænses af stereotype kønsroller.

Både i Danmark og globalt har nogle grupper mere økonomisk, social og kulturel magt end andre. I kraft af økonomi, uddannelse, etnicitet, seksualitet eller køn. Den magtubalance er gennemgående i vores samfund og betyder, at nogen har færre muligheder end andre. For at give os frihed som individer skal vi sammen gøre op med den ulighed.

Derfor handler feminisme ikke kun om lige rettigheder, men også omlige muligheder og ligeværd. Feminisme er ikke kønnenes kamp mod hinanden,men derimod en fælles frigørelseskamp for alle. Derfor handlerfeminisme om en fælles frigørelse. Feminisme er et opgør med tanken om, at mennesker kan kategoriseres ud fra deres køn og et opgør med de strukturer og den kultur, der reserverer førersædet til bestemte køn, klasser og farver. Feminisme handler om frihed for alle.

Feminisme er et stærkt velfærdssamfund

Velfærdssamfundet har historisk været afgørende for den høje grad af ligestilling og kvinders frigørelse i Skandinavien. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet blev en afgørende mulighed for økonomisk uafhængighed. Kvinde- og arbejderbevægelsen lagde grundstenene til billige daginstitutioner, plejehjem, gratis uddannelse og et offentligt sundhedsvæsen, og tilkæmpede sig retten til barsel, børnepenge og kontanthjælp. Vores fælles velfærd har været altafgørende for at skabe mere tryghed, lighed og frihed for os alle, og har spillet en særlig rolle for kvinder også.

Men vi er ikke i mål endnu. Fattigdom og ulighed rammer mennesker forskelligt. Udsatte grupper, der kæmper med diskrimination og undertrykkelse, rammes ekstra hårdt. Det gælder uanset om du er kvinde, har en anden hudfarve end hvid, eller er LGBT+-person 1) . Når velfærdssamfundet forringes og lave sociale ydelser betyder, at arbejdsløshed eller sygdom kan føre til fattigdom, så rammer det ofte kvinder særligt hårdt. Mange kvinder er i forvejen sat bagud, fordi de oftere har deltidsjobs og lavtlønsjob, eller er enlige forsørgere. Og når det offentlige svigter, vuggestuen indfører ekstra lukkedage og hjemmeplejen ikke har tid, så er det oftest kvinder, der tager over. Derfor hænger feminisme uløseligt sammen med kampen mod privatiseringer og nedskæringer, der angriber vores velfærd og forhindre omfordeling.

Den kapitalistiske økonomi har ikke skabt kønsrollerne og uligheden mellem kønnene, men det økonomiske system kan drage fordel af uligheden, eksempelvis gennem en økonomisk gevinst ved at kvinder arbejder til en lavere løn og samtidig løfter størstedelen af opgaverne i hjemmet. Samtidig er det sværere at gøre op med ulighed og diskrimination, hvis vi splittes ad over vores forskellige livsvilkår. Derfor handler feminisme også om solidaritet og sammenhold. Det er langt mere effektivt at bekæmpe

1 ) LGBT+-person: lesbisk, bøsse, biseksuel, transperson eller anden seksuel minoritet

uretfærdigheder sammen end at slås hver for sig. Der er Au-pair pigers arbejdsvilkår, transpersoners sundhedsbehandling, et stærkt velfærdssamfund og kampen mod hverdagssexisme også én og samme sag.

Økonomisk omfordeling og bekæmpelse af ulighed hænger uløseligt sammen med feminisme. Feminisme og socialisme går for Enhedslisten hånd i hånd.

 

Feminisme er et mangfoldigt arbejdsmarked

Alle skal have lige adgang til og lige vilkår på arbejdsmarkedet. Muligheden for at forsørge sig selv og være økonomisk uafhængig er fundamentalt for at kunne træffe egne valg.

Mange mennesker falder helt uden for arbejdsmarkedet. Det kunne man ændre på, hvis vores arbejdsmarked i højere grad indrettes med plads til mangfoldighed. Mennesker med mentale og fysiske funktionsnedsættelser, og mennesker som slås med sygdom eller sociale problemer, har ofte brug for mere fleksible vilkår på uddannelser og arbejdspladser. Men selv for dem, der er i arbejde, er det danske arbejdsmarked socialt og økonomisk opdelt. Det rammer ofte kvinder.

Uligeløn er kilde til ulighed, og et enormt problem i Danmark fortsat. Når sygeplejersker, SOSU’er og butiksassistenter får lavere løn end andre fag med tilsvarende uddannelseslængde, så skyldes det blandt andet, at vi som samfund værdisætter arbejde, der traditionelt udføres af kvinder, lavt. Det gør vi på trods af, at de erhverv er akkurat lige så samfundsbærende og værdiskabende, som de klassiske »mandefag«.

Kvindedominerede fag lønnes dårligere end mandsdominerede fag. Selv inden for samme fag aflønnes kvinder dårligere end mænd. Uanset uddannelsesniveau tjener kvinder mindre end mænd. Alt i alt er kvinders samlede livsindkomst mindre end mænds, ligesom der er store uligheder i pensionsopsparing og formueforhold.

Flere kvinder end mænd tager orlov og flere kvinder modtager sociale ydelser i form af f.eks. børnefamilieydelse og boligstøtte, som afspejler at kvinderne ofte er alene om ansvaret og omsorgen for børnene. Det rammer derfor skævt, når sociale bidrag forringes og der indføres fattigdomsydelser.

Forskellene i løn og arbejdsdeling er blevet begrundet med mandens rolle som hovedforsørger. Kvinders lønniveau er blevet fastsat ud fra, at de var gift og allerede forsørgede. Kvinder er blevet betragtet som marginal arbejdskraft og deltidsarbejde er blevet set som en god løsning, så kvinderne fortsat kunne varetage omsorgsfunktionerne og det sociale liv i familien. Der er samtidig særlige forventninger til, hvordan og i hvor høj grad kvinder skal være på arbejdsmarkedet, når de er blevet mødre.

Endelig spiller forestillingerne om, at der er forskel på mænds og kvinders præstationsevne en rolle. Kvinder antages at være bedre egnede til varetage omsorgen for børn, ældre og syge, til madlavning og til arbejde, der er monotont og kræver fingerfærdighed.

Det er et faktum, at meget få mænd i Danmark tager barselsorlov, og dem der gør, tager en meget lille andel. Det betyder, at børn ikke har samme muligheder for at være sammen med deres fædre, og samtidig at kvinder mister en stor del af deres lønindtægt og pensionsopsparing. Én årsag til, at mænd ikke tager mere barsel, er lønforskelle i familierne – der ikke er råd til, at far går på orlov. Kvinder skruer derfor oftere ned for karrieren, tager barsel eller går på deltid, og det øger lønforskellene på den lange bane.

Ulighed på arbejdsmarkedet er ikke en naturlov. Vi kan gøre meget her og nu. Vi kan gøre arbejdsmarkedet langt mere mangfoldigt og inkluderende.

Transpersoner skal ikke sorteres fra ved jobsamtalen. Mandlige vuggestuepædagoger skal ikke mistænkeliggøres. Kvinder skal ikke diskrimineres, fordi arbejdsgivere er bange for, at de går på barsel. Og kvinder med migrantbaggrund skal ikke rammes af sexisme og racisme.

Vi kan løfte lønniveauet i det offentlige, hvor man finder mange klassiske »kvindefag« med lave lønninger. Vi kan understøtte fagbevægelsens solidariske krav om ligeløn i overenskomsterne. Vi kan kæmpe for kortere arbejdstid og stærke orlovsordninger så familierne får flere ressourcer i hverdagen. Vi kan give forældre lige ret til barsel. Og vi kan gøre op med stereotype opfattelser af, hvilke opgaver, der er »passende« eller »naturlige« for det ene eller det andet køn.

Feminisme er ligeløn, et lige og inkluderende arbejdsmarked, samt langt bedre muligheder for at balancere arbejde og familieliv.

2. Lighed i arbejdslivet

Økonomisk selvstændighed er en vigtig forudsætning for opnåelse af reel ligestilling og ligeværd. At kunne vælge sin livsform og træffe egne valg er betinget af at kunne forsørge sig selv. Derfor er det vigtigt at sikre lighed i arbejdslivet.

Mange mennesker falder helt uden for arbejdsmarkedet. Det kunneman ændre på, hvis vores arbejdsmarked i højere grad indrettes medplads til mangfoldighed. Mennesker med mentale og fysiske funktionsnedsættelser,og mennesker som slås med sygdom eller sociale problemer,har ofte brug for mere fleksible vilkår på uddannelser og arbejdspladser.

Men selv for dem, der er i arbejde, er der store skævheder på arbejdsmarkedet.Det rammer især kvinder.

Vi har stadig et kønsopdelt arbejdsmarked. Vi har stadig ikke ligeløn og vi har ikke en lige fordeling af barsel. Mange kvinder arbejder i usikre jobs eller oplever et pres for at arbejde på deltid, hvilket hen over et liv giver dem ringere pensionsopsparinger. Dertil kommer at mange oplever diskrimination eller chikaneret i deres arbejdsliv på grund af køn, seksualitet, etnicitet eller handikap.

Et vigtigt skridt for at opnå lighed i arbejdslivet er en generel nedsættelse af arbejdstiden for alle. På den måde kan vi sikre at arbejdet fordeles i stedet for at nogle arbejder meget mens andre presses på deltid, eller skubbes helt ud af arbejdsmarkedet.

Et andet vigtigt skridt er et opgør med det kønsopdelte arbejdsmarked. Det skal blandt andet ske gennem en indsats i uddannelsessystemet for at modvirke at børn og unge føler at de skal vælge karrierevej på baggrund af køn. Og det skal også ske gennem en kulturændring i vores samfund hvor vi i højere grad anerkender alle de vigtige arbejdsopgaver der bærer vores samfund. En anerkendelse der også skal kunne mærkes på lønnen, der som minimum bør være lige for fag med samme uddannelseslængde. I praksis betyder dette især, at mange af de fag hvor der arbejder flest kvinder i dag, skal have et løft både i løn og anerkendelse. Dette vil også være et skridt på vejen til at opnå ligeløn.

Derudover er det helt afgørende at få gjort op med den ulige barsel som i dag er en af de vigtigste årsager til den ulige løn og livsindtægt. Det betyder også, at børn har ringere adgang til at være sammen med andre omsorgspersoner end deres mor. I Enhedslisten arbejder vi for en ligestillet barsel, der både stiller kønnene lige og også udvider muligheden for at være flere end to til at deles om barselsorloven. Oprettelsen af en central barselsfond kan være et skridt på vejen til at nå dette mål.

Samtidig er det vigtigt at modarbejde diskrimination og chikane i arbejdslivet. Transpersoner skal ikke diskrimineres til jobsamtalen. Kvinder skal ikke chikaneres på byggepladsen, eller sorteres fra til jobsamtalen fordi de går med tørklæde eller fordi arbejdsgiveren tror at de tager barsel. Og mænd skal ikke mistænkeliggøres fordi de vælger at arbejde i en vuggestue. Et opgør med diskrimination kræver sammenhold blandt de ansatte både på de enkelte arbejdspladser og på tværs af arbejdsmarkedet. Det kræver stærke faglige fællesskaber der står solidarisk sammen

Mange migrantkvinder udgør i dag en uundværlig arbejdskraft som au pair i private hjem eller i brancher som hotel, restauration og rengøring, hvor de ofte bydes elendige arbejdsbetingelser og må se de mest basale arbejdsrettigheder tilsidesat.

I Enhedslisten mener vi at lighed i arbejdslivet opnås gennem en fælles indsats. Fagbevægelsen må stå solidarisk om ligelønskrav, så de lavestlønnede og kvinderne får mest ved overenskomstforhandlingerne indtil vi har opnået ligeløn, ligesom der må fokus på, at migrantarbejdere garanteres samme løn og arbejdsvilkår som indfødt arbejdskraft. Vi må bekæmpe diskrimination og chikane ved at stå sammen i faglige fællesskaber om at kræve lighed og plads til alle.

Den kapitalistiske økonomi har ikke skabt kønsrollerne og uligheden mellem kønnene, men arbejdsgiverne kan drage fordel af uligheden, eksempelvis gennem en økonomisk gevinst ved at kvinder arbejder til en lavere løn og samtidig løfter størstedelen af opgaverne i hjemmet. Samtidig er det sværere at gøre op med ulighed og diskrimination, hvis vi splittes ad over vores forskellige livsvilkår. Derfor handler feminisme også om solidaritet og sammenhold. Det er langt mere effektivt at bekæmpe uretfærdigheder sammen end at slås hver for sig. Feminisme er ligeløn, et lige og inkluderende arbejdsmarked, samt langt mere fritid.

3. Velfærd øger ligestillingen

Kvinde- og arbejderbevægelsen lagde grundstenene til billige daginstitutioner, fritidshjem og plejehjem, og velfærdsstatens ydelser som barselsdagpenge, børnepenge, fripladser, dagpenge og kontanthjælp. Disse ordninger var med til at sikre at ansvaret for børnepasning, husholdning og familiens omsorg delvist blev løftet væk fra kvindernes skuldre. Denne udvikling opfatter Enhedslisten som et stort fremskridt for almindelige mennesker og et livsvigtigt fundament for ligestillingen.

Når velfærdssamfundet forringes betyder det tilbageskridt for ligestillingen. Hovedparten af ansatte indenfor den offentlige velfærd er kvinder, der skal løfte stadig flere opgaver med færre hænder. Det betyder både fyringer og samtidig skaber det dårligere arbejdsforhold og arbejdsmiljø for de ansatte. Og forholdene forværres yderligere af den øgede bureaukratisering og indførelse af tests og kontrol.

Forringelser af velfærden rammer også skævt på anden vis. Når det offentlige svigter, vuggestuen holder lukkedag eller ældreplejen ikke længere får støvsuget, er det oftest kvinderne, der tager over. Og når fattigdomsydelser indføres og sociale ydelser forringes, rammer det hårdest hos de grupper der i forvejen har de sværeste vilkår på arbejdsmarkedet, eller som har den vanskeligste økonomiske situation. Det vil blandt andet sige kvinder, etniske minoriteter, mennesker med handikap, transpersoner og enlige forsørgere.

I Enhedslisten arbejder vi for at forsvare og genetablere velfærdsordninger der understøtter ligestilling i vores samfund. Det betyder at det offentlige skal hjemtage de opgaver, der er blevet udliciteret og privatiseret. Vælges markedsløsninger er målet profit og effektivitet, og det betyder færre varme hænder, lav løn og udhuling af de offentlige tilbud.

Vi arbejder også for at udvide de kollektive velfærdsordninger så de kommer til at dække mere end de gør i dag og har gjort tidligere. Det kan f.eks. være indførelse af hjemmehjælp i forbindelse med fødsler. Samtidig arbejder vi for at der ansættes flere i den offentlige velfærd og at de ansatte og brugerne i fællesskab kan bestemme hvordan ordningerne skal indrettes lokalt.

 

 

 

4. Familier og fællesskaber

I dag er det ofte kun lønarbejdet i den private sektor der bliver opfattet som arbejde der skaber værdi. Men der bliver også lagt vigtigt arbejde mange andre steder end på arbejdspladsen. Det gælder for eksempel i hjemmene hvor der blandt andet laves mad, vaskes tøj og passes børn. Det er vigtige omsorgsopgaver som vores samfund ikke kan undvære.

Det er stadig en udbredt opfattelse at dette omsorgsarbejde er noget der foregår i den klassiske kernefamilie med far, mor og børn.

Men det er langtfra den eneste løsning og for mange er det heller ikke det bedste. Halvdelen af alle børn lever på anden vis, med én forælder,flere forældre, bedsteforældre, forskellige hjem eller flere omsorgspersoner, der former deres liv og fremtid. Rigtig mange voksne vælger andre slags kærlighedsforhold, at leve alene eller i fællesskaber med andre voksne og børn, og regnbuefamilier trives i alle former.

Alligevel er vores samfund stadig indrettet som om alle boede i en kernefamilie. Det skaber ulighed og ufrihed. Den gensidige forsørgerpligt kan gøre det svært at forlade en partner. Kernefamilier favoriseres af regler om sambeskatning, arv, forsikringer og meget andet. Det er stadig ikke muligt at være flere end to mennesker om at deles om forældremyndighed. Reglerne for familiesammenføring favoriserer kernefamilier. Og også boligmarkedet er i høj grad indrettet til at man bor sammen i kernefamilier, både hvad angår boligernes indretning, priser og reglerne for hvem der kan leje. Men selvom der er flere og flere der alligevel vælger at leve sammen på anden vis, så er det samlet set stadig kvinderne der står for størstedelen af arbejdet i hjemmene og langt de fleste enlige forsørgere er stadig kvinder. Det skaber ulighed på arbejdsmarkedet, fordi arbejdsgiverne ofte regner med at kvinderne tager barsel, barns sygedag og omsorgsdage. Omvendt betyder den ulige løn, at det i den enkelte familie ofte bedst kan betale sig, at det er kvinden der skruer ned for karrieren og tager sig mest af hjemmet. På den måde fastholdes og forstærkes uligheden mellem køn i både familie- og arbejdsliv.

Det er nødvendigt at skabe rammerne for langt mere mangfoldige måder at bo og leve sammen på. Det skal vi gøre ved at understøtte kollektive løsninger. Ved at bygge boliger der både kan rumme forskellige familietyper og som kan gøre det lettere at skabe hverdagsfællesskaber hvor man hjælpes ad med f.eks. madlavning og børnepasning. Ved at sikre gratis sunde madordninger i skolen, børnehaven eller på arbejdspladsen. Ved at understøtte dele- og bytteordninger med biler, værksteder, babytøj og meget andet. Det er løsninger som aflaster og giver langt bedre muligheder for et sundt og bæredygtigt forbrug, end når hver familie står for madlavningen selv eller skal købe nyt hver gang. Det er også løsninger som kan understøtte en mere lige fordeling af arbejdet og ansvaret for samfundets omsorgsopgaver.

Samtidig skal vi sikre, at vores samfund også juridisk og kulturelt udvider forståelsen for, at mennesker selv vælger deres liv, og derfor skal skattelovgivning, sociallovgivning og familielovgivning også indrettes på, at mange vælger at leve anderledes end den klassiske kernefamilie, at børn kan have flere omsorgspersoner og flere forældre, og at vi skal være økonomisk uafhængige som individer. Kampen for at udvide retten til og muligheden for at leve på langt mere mangfoldig vis end i dag er en feministisk kamp, der vil skabe langt mere frihed for mennesker, og danne grundlag for et mere bæredygtigt samfund.

 

5. Opgør med kønsrollerne

Overalt i samfundet mødes vi med forskellige forventninger til hvordan vi er som mennesker og hvad vi er gode til, baseret på hvordan vi ser ud eller hvilket køn vi har. Det starter allerede i barndommen, både i familier, i daginstitutioner og i skolen. De forskellige forventninger er udtryk for normer og kultur der er kendetegnet ved at vi sjældent tænker over dem eller bemærker dem, da de netop opfattes som det »normale«.

Det betyder også at vi får ris eller ros for forskellige ting, afhængig af hvad der opfattes som passende for drenge eller piger. Denne form for forskelsbehandling kan ligefrem give sig udslag i mobning, udelukkelse fra fællesskaber, eller vold og overgreb, f.eks. over for kvinder med en aktiv seksualitet. Det kan også påvirke os til at efterstræbe urealistiske skønhedsidealer eller kønsstereotype idealer for hvordan vi skal være forælder. Disse normer indskrænker individets frihed til at være den man ønsker. På den måde lærer vi at tilpasse os de kønsroller som samfundet forventer af os. Det er med til at fastholde og retfærdiggøre den ulighed mellem køn, som vi ser på arbejdsmarkedet og på magtpositioner i samfundet.

Samtidig fremstilles det heteroseksuelle parforhold og den traditionelle kernefamilie som normen i store dele af det undervisningsmateriale elever og studerende møder. Øvrige seksuelle orienteringer, kønsidentiteter, familieformer- og samlivsformer er enten fraværende eller behandles perifert som afvigelser fra normen.

Enhedslisten arbejder for at et ukønnet og normkritisk perspektiv indarbejdes i alle dele af uddannelsessystemet og i daginstitutionerne. Børn, elever og studerende skal fra vuggestue til videregående uddannelse præsenteres for alle former for kønsidentiteter, seksuelle orienteringer og samlivsformer. Ligeledes bør man på arbejdspladser og i andre institutioner arbejde aktivt med at konfrontere og nedbryde stereotype forestillinger om køn og seksualitet, for at sikre at den enkelte kan udfolde sig som den de er.

Frihed fra kønsrollerne handler også om frihed til at vælge noget andet end det ens familie ønsker eller forventer. Mange unge oplever at deres forældre eller andre familiemedlemmer forsøger at kontrollere hvem de må blive kærester eller venner med, hvilket tøj de må have på, hvornår de må gå udenfor hjemmet eller hvilke sociale sammenhænge de må indgå i. Nogle kvinder oplever også at deres partner eller ægtefælle forsøger at kontrollere dem på lignende vis. I Enhedslisten arbejder vi for, at samfundet skal sikre alle muligheden for at komme væk fra familier eller ud af parforhold som begrænser deres frihed. Unge skal have flere rettigheder, herunder økonomisk og de skal sikres muligheden for at flytte væk fra deres forældre. Krisecentre og andre exit-programmer skal
udvides og forbedres.

Feminisme er retten til at bestemme over egen krop

Firkantede sociale og kulturelle normer er fortsat med til at skabe ulighed mellem mennesker i vores samfund. Feminisme handler derfor ikke kun om lovgivning og jura, men også om vores måder at være sammen på som mennesker. Helt fra vuggestuen mødes vi af forventninger til, hvad det vil sige at være en »rigtig« dreng eller en »rigtig« pige. Normer og kultur kendetegnes ved, at vi sjældent tænker over dem eller bemærker dem – da de netop udgør det, vi opfatter som »normalt«. Men samtidig spiller de en stor rolle i vores forventninger til hinanden som mennesker. Normer for seksualitet og køn er uskrevne sociale regler for, hvordan mænd og kvinder bør opføre sig, bør gå klædt, og hvad og hvem vi forventes at drømme om og forelske os i. På den måde begrænses vores frihed til at vælge at leve det liv, vi ønsker.

Samtidig er de med til at retfærdiggøre uligheder. Når kvinder igen og igen omtales som bedre til at tage sig af børn og hjem, så er det med til at skabe en norm, der understøtter, at kvinder oftere tager barselsorlov. De samme normer kan også gøre det sværere for mænd at tage lang barsel eller søge job som eksempelvis jordemoder eller pædagog.

Men rigtig mange af os, faktisk langt de fleste, passer på den ene eller den anden måde ikke ind i de snævre normer, og det begrænser os.

Det ser vi, når nøgne bryster vises på busreklamer, mens kvinder bortvises, hvis de ammer offentligt. Det ser vi, når spørgsmålet om fri abort, eller om hvornår eller hvordan kvinder får børn, bliver gjort til genstand for offentlig debat. Det ser vi, når unge kvinder bliver spurgt om, hvor kort deres nederdel var, da de blev voldtaget. Og det ser vi, når skønhedsidealer for den »rigtige« kvindekrop, bliver umulige at leve op til, og når kvinder udpeges som »billig«. Eller når kvinder med tørklæde automatisk opfattes som undertrykte, eller mennesker med funktionsnedsættelse dømmes uden skelen til, hvad de vil og drømmer om.

Bestemte opfattelser af rigtigt og forkert køn, seksualitet, påklædning og opførsel betyder, at mennesker, der falder uden for normerne, udsættes for forskelsbehandling, mobning, udelukkelse af fællesskaber og ofte
endda for vold og overgreb.

I Enhedslisten arbejder vi for at nedbryde og udfordre normer og stereotyper omkring både køn, seksualitet, etnicitet og funktionsniveau. Vi vil skabe plads til dem, der ikke lever op til normerne, og at vi vil gøre op med normer, som fastholder mennesker i positioner, hvor de opfattes som mindre værd end andre.

Feminisme betyder, at intet menneske er mindre værd end andre, og at vi skal udvide forståelsen af vores forskelligheder.

6. Feminisme er retten til at bestemme over egen krop

Den enkeltes ret til at bestemme over sin egen krop er en af de vigtigste frihedsrettigheder. Denne selvbestemmelse er desværre endnu ikke en selvfølge. På verdensplan kæmpes der stadig for retten til abort, retten til seksuel selvbestemmelse, til at klæde sig som man vil, og til at udtrykke sit køn i overensstemmelse med egen opfattelse. Vi er nået langt i Danmark, men der er fortsat vigtige problemstillinger, hvor retten til egen krop ikke er en selvfølge.

I Enhedslisten ønsker vi gratis og fordomsfri adgang til sundhedsvæsenet. Det betyder blandt andet at vi vil sikre retten til fortsat at kunne starte, gennemføre eller afbryde en graviditet. Det betyder også at vi vil sikre mennesker med handikap adgang til de sundhedsteknologiske redskaber de efterspørger for at de kan udfolde deres liv sådan som de selv vælger. Og det betyder at vi vil sikre transpersoners ret til selvbestemmelse over egen krop.

Retten til at bestemme over egen krop omfatter også hvad man vælger at beklæde den med, uanset om det er bh’er, burkini, jakkesæt eller hijab. Vi er modstandere af alle forsøg på kontrollere menneskers påklædning, uanset om det kommer fra familier, religiøse ledere, arbejdsgivere eller politikere.

 

Feminisme er frihed fra vold og overgreb

Frihed til at forme sit eget liv betyder også, at vi som samfund skal sikre, at ethvert menneske kan deltage i den offentlige debat og færdes frit og trygt i det offentlige rum. I dag oplever mange at blive udsat for hån, trusler eller direkte vold på baggrund af deres seksualitet, hudfarve eller religion, fordi de er transpersoner, fordi de træffer andre valg end hvad der er normen for deres køn, eller fordi de er kvinder. Det skal der gøres op med.

Det gælder også i familier. På trods af oplysningskampagner og rådgivning er partnervolden udbredt. Danske hjem er for kvinder stadig et farligere sted at opholde sig end øde gader og mørke parker. Det er lykkedes at få oprettet krisecentre, men ikke lykkedes at få brudt mønstrene.

I retssystemet tages der stadig udgangspunkt i at man først skal sige nej til sex før der er tale om voldtægt. Det skal vendes på hovedet. Ingen har ret til at røre ved andre mennesker uden at de først har fået et ja. Kvinder, der har været udsat for vold på arbejdspladsen, skal have mulighed for at få erstatning. Desuden skal der fokus på, at mange kvinder er ansat i stillinger i det offentlige med høj risiko for vold og endda død. En kvindelig dræbt SOSU-assistent er et lige så stort tab, som en mandlig soldat eller politimand dræbt i tjeneste.

Det private er politisk

De private valg er ikke kun private. Når vi vælger skole for vores børn, arbejdstid, barsel, nye bryster, tøj, uddannelse osv, så vælger vi ikke bare for os selv. Vi vælger som medlemmer af en familie, af et samfund, og alle de andre fællesskaber vi mere eller mindre frivilligt er medlemmer af. Når vi vælger folkeskolen til, så har vi fortalt, at vi prioriterer den offentlige skole, hvor alle børn kan mødes.

Når det er kvinderne, der oftest går ned i tid, kvinderne, der tager barnets første sygedag, tager størstedelen af barslen og tager plejeorloven, så bliver kvinderne til ustabil og uattraktiv arbejdskraft. Vi vil hævde, at det er en bekvem myte, når den skæve barsel forklares med kvinders lavere løn. Det er snarere omvendt, at den lavere løn skyldes, at kvinderne stadig tager hovedparten af omsorgen og det ubetalte arbejde på hjemmefronten. Kønsrollerne trives i bedste velgående.

 

Feminisme er flere familieformer

I de heteroseksuelle kernefamilier er det stadig i dag oftest kvinder, der løfter det største læs med rengøring og børnepasning. Vores samfund er i høj grad indrettet med udgangspunkt i den traditionelle kernefamilie, som anses som den »normale« familieform. Man ser på den måde bort fra, at halvdelen af alle børn i dag lever på anden vis. Med én forælder, flere forældre, bedsteforældre, forskellige hjem eller flere omsorgspersoner, der former deres liv og fremtid. Rigtig mange voksne vælger andre slags kærlighedsforhold, at leve alene eller i fællesskaber med andre voksne og børn, og regnbuefamilier trives i alle former.

Der skal både juridisk og kulturelt være plads til at leve mere forskelligt og mere kollektivt. Det understøtter mangfoldigheden i vores samfund, og det vil understøtte den grønne omstilling i form af mindre ressourceforbrug og mere socialt og økonomisk bæredygtige fællesskaber. Derfor skal vi aktivt understøtte forskellige boformer, der passer til flere familietyper, deleøkonomi og bytteordninger med både biler, værktøj, babytøj og meget andet. Og derfor skal skattelovgivning, sociallovgivning og familielovgivning også indrettes på, at børn kan have flere omsorgspersoner og flere forældre, og at mange vælger at leve anderledes end den klassiske kernefamilie.

 

Feminisme er for alle

Feminisme er ikke kun en kamp for ligestilling. Feminisme er en frigørelseskamp for alle, og mod alle former for fordomme, racisme og diskrimination. Det er ikke kun firkantede kønsroller, som leder til ulighed og diskrimination. Mennesker diskrimineres også på baggrund af hudfarve, handicap, klasse, etnicitet og seksualitet. Mange rammes dobbelt eller tredobbelt af diskrimination. Og meget få af os rammes slet ikke. Derfor handler feminisme om at bekæmpe alle former for undertrykkelse. For ingen er frie, før alle er frie.

Diskriminerende kønsroller og kvindeundertykkelse har forskellige udtryk. I nogle etniske minoritetsgrupper ser vi, hvordan unge kvinder holdes under stærk negativ social kontrol af familie eller ægtefæller, både når det kommer til uddannelse, fritid, kærester og mange andre ting i deres liv. Og der er unge mænd, der opdrages i en stærk patriarkalsk kultur med en ide om, at de må behandle kvinder ringere end mænd i kraft af deres køn.

Samtidig rammes mennesker med en anden hudfarve end hvid, eller en anden etnisk baggrund end dansk af racisme. Nedskæringer på det sociale sikkerhedsnet, velfærden eller særligt lave ydelser til flygtninge betyder, at kvinder forbliver økonomisk afhængige af familien. Og tit bruges ligestillingsproblemer blandt visse minoritetsgrupper som en undskyldning for at sprede fordomme om muslimer eller at slå alle etniske minoritet over én kam. Det vil Enhedslisten aldrig.

Det kan ikke retfærdiggøre kvindeundertrykkelse og stærk social kontrol i visse minoritetsmiljøer, at der også er sexisme i mainstream-Danmark. Og det kan ikke retfærdiggøre uligeløn, manglende respekt, fordomme eller den sexisme, vi oplever på helt almindelige arbejdspladser, at det er langt værre at være kvinde i Afghanistan end i Danmark. I Enhedslisten vil vi ikke vende det blinde øje til undertrykkelse ét sted, fordi der findes noget værre et andet sted.

7. Feminisme for alle

Feminisme er en frigørelseskamp for lighed og mod fordomme, racisme og diskrimination. Men undertrykkelse sker ikke kun på baggrund af køn.

Mange mennesker oplever også at blive diskrimineret på baggrund af deres hudfarve, deres religion, deres seksualitet, farven på deres pas eller fordi de er transpersoner. For nogle bliver der tale om en kombineret undertrykkelse hvis de f.eks. både er kvinder, har et handikap og er lesbiske. Det skyldes at muligheden for at udtrykke sit køn og udfolde sin seksualitet forbundet. Mange oplever at samfundet begynder at stille spørgsmålstegn ved deres seksualitet, hvis de vælger at udtrykke deres køn på en anden måde - omvendt oplever mange lesbiske, bøsser og biseksuelle, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved deres kønsidentitet på grund af deres seksualitet. Feminisme handler om frihed og lighed for alle og derfor er det nødvendigt at tage højde for de komplekse og kombinerede former for undertrykkelse. Ingen er frie, før alle er frie.

På tværs af kultur og religion er der mange fællestræk ved den måde undertrykkelse på baggrund af køn og seksualitet udfolder sig. Ulighed i familien og på arbejdsmarkedet, krænkelse af retten til selvbestemmelse over egen krop, vold og seksualiseret vold, samt opdragelsen ind i snævre kønsroller, er eksempler på dette. Men det betyder ikke at alle kvinder i verden oplever undertrykkelsen på samme måde. F.eks. kan kampen for adgang til prævention og abort være lige så central for nogle kvinder, som kampen for at undgå tvangsaborter eller tvangssterilisering er for andre. Det er en fælles kamp for retten til egen krop, som tager forskellig form i forskellige kontekster. Ofte er det på grund af global ulighed, racisme eller klasseforhold at kampen antager forskellige former. En fælles feministisk kamp må tage hensyn til hvordan undertrykkelsen opleves af forskellige grupper, uden at gå på kompromis med at vi kæmper for frigørelse for alle.

I Danmark oplever vi i stigende grad racisme og diskriminerende lovgivning der rammer flygtninge og etniske minoriteter hårdt. For nogle kvinder betyder det at de havner i en situation hvor de bliver endnu mere afhængige af deres partner, end andre kvinder i samfundet. Det kan være fordi de fratages muligheden for at have en selvstændig indkomst, eller fordi muligheden for at sikre tryghed for dem selv og deres børn afhænger af regler for familiesammenføring, som betyder at de er nødt til at blive sammen med deres mand. Det kan også være fordi sprogbarrierer, racisme på arbejdsmarkedet eller boligpolitikken betyder, at de havner i en isoleret situation og har svært ved at skabe sig et netværk der rækker ud over familien eller ægtefællens netværk. På denne måde kan racismen i samfundet betyde at nogle mennesker oplever undertrykkelsen på baggrund af køn endnu stærkere. Derfor er kampen mod samfundets racisme også en feministisk kamp.

Samtidig er højreorienterede kræfter, der tidligere har modarbejdet ethvert fremskridt for kvinders og homoseksuelles rettigheder, nu i stigende grad begyndt at misbruge netop disse fremskridt til at legitimere racistiske angreb på muslimer og andre etniske minoriteter. Det ser vi for eksempel når hadforbrydelser bruges som anledning til at kræve endnu strammere asylregler og til at forværre vilkårene for flygtninge.

Feminisme er globalt

På globalt plan rammer uligheden på baggrund af køn hårdt. Millioner af kvinder verden over har ikke adgang til grundlæggende rettigheder som at vælge sin egen partner, blive skilt eller få en abort. Og endnu flere har ikke adgang til uddannelse, sundhed eller til at forsørge sig selv. Derfor rammes kvinder både hårdere og oftere af fattigdom, marginalisering og vold. Det gælder således også, at kvinder, lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner udsættes oftere for slaveri, menneskehandel og seksuel vold. Naturkatastrofer, tørke, oversvømmelser, sult og krig rammer kvinder og børn hårdt, blandt andet fordi kvinder oftere er eneforsørgere, eller efterlades alene med ansvaret for hjemmet. Kvinders og minoritetsgruppers deltagelse i politik og konfliktløsning er derfor altafgørende for at kunne skabe en demokratisk og fredelig udvikling.

Millioner af kvinder er ofre for forskellige former for tvangsarbejde, gældsslaveri, menneskehandel og seksuel udnyttelse. Der tjenes milliarder af kroner på denne udnyttelse hvert år. Mange af de handlede kvinder kommer fra uudviklede og fattige lande, hvor kvinder ikke har samme rettigheder og muligheder som mænd. Kvinderne har brug for massiv støtte for at kunne slippe ud af disse afhængighedsforhold og den fattigdom, der driver mennesker til prostitution.

Enhedslisten vil bekæmpe prostitution (men ikke mennesker i prostitution). Vi er enige om, at der skal massiv støtte til at komme ud af prostitution, at den fattigdom, der driver mennesker til prostitution, bør være hovedfokus både herhjemme og i de lande, som mange prostituerede kommer fra. Enhedslisten er delt på spørgsmålet om et forbud mod at købe sex. Hele den vedtagne prostitutionspolitik fra 2015 kan læses på hjemmesiden.

Rige lande som Danmark har et ansvar for at være med til at sikre kvinders rettigheder verden over. Det gælder både i de overnationale og internationale samarbejder, vi indgår i, og når vi laver handelsaftaler, eller blander os i konflikter rundt om i verden. Udviklingsbistanden er her et afgørende redskab til at sikre en retfærdig udvikling globalt – også for kvinder. I disse år er stærke feministiske og LGBT-bevægelser heldigvis med til at skabe vigtig forandringer lokalt og globalt.

Selvom der er stor forskel på at være kvinde i Danmark, i Syrien eller Somalia, så hænger problemerne alligevel sammen, og har nogle af de samme årsager – nemlig økonomisk ulighed, kulturelle reaktionære normer og ulighed mellem køn. Derfor arbejder Enhedslisten ikke kun for mere lighed i Danmark, men også globalt. Vi arbejder for, at udviklingsbistand, rettigheder og global omfordeling har fokus på særligt udsatte grupper.

8. International solidaritet

På globalt plan rammer uligheden på baggrund af køn hårdt. Millioner af kvinder verden over har ikke adgang til grundlæggende rettigheder som selv at vælge sin partner, blive skilt eller få en abort, og endnu flere har ikke adgang til uddannelse, sundhed eller til at forsørge sig selv. Derfor rammes kvinder både hårdere og oftere af fattigdom, marginalisering og vold. Det samme gælder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.

Samtidig er millioner af mennesker ofre for forskellige former for tvangsarbejde, gældsslaveri, menneskehandel og seksuel udnyttelse. Der tjenes milliarder af kroner på denne udnyttelse hvert år. Der er brug for massiv støtte for at disse kvinder, børn og andre kan slippe ud af afhængighedsforhold, fattigdom, udnyttelse.

Den institutionaliserede vold har sit grimmeste ansigt i de massevoldtægter, der ofte følger med krige og folkemord. At ødelægge fjendens ejendom, voldtage hans kvinder og dræbe hans børn er et led i krigsførelsen. Kvinder, der er blevet voldtaget og måske også gjort gravide, er ikke længere noget værd og udstødes af samfund og familie. Det er i sig selv en tragedie, men udstiller og reproducerer også et kvindesyn, hvor kvinder er en vare og mandens ejendom. Dertil kommer at volden ofte fortsætter på flugtruter og under ophold i asyllejre. Samtidig anerkendes undertrykkelse på baggrund af køn eller seksualitet langtfra altid som asylgrund. Kampen for fred og for sikring af alle flygtninges rettigheder er derfor også en feministisk kamp.

Som internationalister arbejder vi for at sikre kvinders rettigheder verden over. Det gælder både i de overnationale og internationale samarbejder vi indgår i og i vores vurdering af hvilke handelsaftaler og konflikter Danmark skal tage del i. Udviklingsbistanden er her et vigtigt redskab til at sikre en retfærdig udvikling globalt – også for kvinder. Det samme er samarbejder mellem sociale bevægelser på tværs af grænser. I disse år er stærke feministiske og LGBT-bevægelser heldigvis med til at skabe vigtig forandringer lokalt og globalt.

 

Feminisme er klimakamp

Klimaforandringerne rammer kvinder hårdest. Globalt varetager kvinder langt størstedelen af arbejdet med fødevareproduktion i alle led. Både hvad angår dyrkning, forarbejdning og vandforsyning. Det samme gælder sikring af hygiejniske forhold i hjemmene og omsorg for syge. Disse opgaver er under enormt pres i store dele af verden på grund af klimaforandringer som skaber tørker, oversvømmelser, ekstremt vejr, udpining af jorden og udbredelse af sygdomme. Derfor er kampen for bæredygtighed også er en feministisk kamp for frigørelse.

 

9. Feminisme i praksis

I Enhedslisten tror vi på at samfundsforandringer skabes ved at mennesker går sammen, organiserer sig og handler sammen. Det gælder også i den feministiske kamp for lige muligheder og frigørelse. Derfor støtter Enhedslisten op om, og deltager i, initiativer og bevægelser, der vil nedbryde fordomme og ulighed. Og vi arbejder for at binde kampene sammen og skabe solidaritet mellem forskellige grupper, der kæmper for lige muligheder, ligesom vi arbejder for, at fagbevægelsen og andre sætter ulighed mellem kønnene højere på dagsordenen.

Pilen peger også indad

I Enhedslisten tror vi på, at samfundsforandringer skabes ved, at mennesker går sammen, organiserer sig og handler sammen. Det gælder også i den feministiske kamp for lige muligheder og frigørelse. Derfor støtter Enhedslisten op om og deltager i initiativer og bevægelser, der vil nedbryde fordomme og ulighed. Vi arbejder for at binde kampene sammen og skabe solidaritet mellem forskellige grupper, der kæmper for lige muligheder, ligesom vi arbejder for, at fagbevægelsen og andre sætter ulighed mellem kønnene højere på dagsordenen.

Men ligesom i samfundet som helhed, gælder det også på venstrefløjen og i mange sociale bevægelser, at det stadig er veluddannede, hvide, heteroseksuelle mænd, der dominerer og indtager de fleste ledende poster – både formelt og uformelt. Som venstrefløj kan vi ikke sige os fri for uligheder eller for sexisme, racisme og homofobi. Derfor har vi også et ansvar for at se kritisk på os selv og vores normer. Det kan være nødvendigt med kvoter eller andre redskaber, der kan bruges til at modarbejde skævheder og bryde dårlige mønstre, men det skal kombineres med et målrettet arbejde for at sikre en langt bredere repræsentation af mennesker, end det vi ser på venstrefløjen i dag. Kun derved kan vi styrke bredde og sikre en mangfoldig repræsentation af mennesker og erfaringer.

 

Pilen peger også indad

Ligesom i samfundet som helhed, gælder det også på venstrefløjen og i mange bevægelser, at det stadig er hvide, heteroseksuelle mænd, der dominerer og indtager de ledende poster. Som venstrefløj kan vi ikke sige os fri fra uligheder eller for sexisme, racisme og homofobi.

Derfor har vi også et ansvar for at se kritisk på os selv. Det kan være nødvendigt med kvoter eller andre redskaber, der kan bruges til at modarbejde skævheder og bryde dårlige mønstre. Det skal kombineres med et målrettet arbejde for at sikre en langt bredere repræsentation af mennesker, end det vi ser på venstrefløjen i dag. Derved kan vi styrke bredde og sikre en mangfoldig repræsentation af mennesker og erfaringer.

 

Socialisme og feminisme går hånd i hånd

Enhedslisten arbejder for en socialistisk og demokratisk revolution. Vi ønsker en grundlæggende forandring af vores samfund, hvor kapitalisme erstattes af et socialistisk demokrati. Vi ønsker et herredømmefrit samfund fri for alle former for undertrykkelse. Et samfund hvor alle individer regnes for ligeværdige. Et feministisk samfund er et socialistisk samfund. Og feminisme er en nødvendighed for at skabe den samfundsforandring vi tror på. En fremtid hvor vi i fællesskab deler livets goder: Brød og Roser!

Stillet af hovedbestyrelsen

 

Sidens top

Stillet af Astrid Vang Hansen, Frederiksberg, Marianne Rosenkvist, Amager Vest, Maria Temponeras, Skanderborg, Olivia Borchmann, Århus, Tue Hammer Lerche, Amager Vest, Nina Trige Andersen, Nørrebro, Morten Pilmark, Ydre Nørrebro, Bodil Marie Garde, Albertslund, Josefine Kjeldsen, Amager Vest, Stig Larsen, Albertslund, Stinna Gammelgaard, Nordvest, Frida Groth, Faxe, Lone Degn, Århus, Niels Ole Simonsen, Vesterbro, Rasmus Markussen, Vesterbro, Magnus Esmark, Albertslund, Anne Hegelund, Århus, Marie Lassen, Århus og Ingrid Beijk, Østerbro

Sidens top

 

Kontakt:

 

Jeg har en sag, som jeg mener,
at Enhedslisten Esbjerg bør tage stilling til. Skriv til esbjerg@enhedslisten.dk

Bliv medlem klik her

 

Bestyrelsen i Esbjerg og Fanø afdeling:

Poul Eck Sørensen
61 67 82 49
esbjerg@enhedslisten.dk
Kontaktperson

Lisbet Skou
esbjerg@enhedslisten.dk
Kasserer

Niels Christian Petersen
nch.petersen@gmail.com
31 24 54 01

Marianne Sylvia Petersen
mariannesylviapetersen@gmail.com
27 85 65 85

Ruth Mikel Jensen
ruthmikeljensen6@gmail.com
29 84 23 76

Thormod H S Jensen
thormod@esenet.dk
26 28 64 09

 

Sidens top

 

Afdelings udvalg

Kontaktpersoner til afdelings udvalg - Klik her

 

Socialistisk Ungdomsfront, SUF:

Venus Fabrisius
28 73 13 96
esbjerg@ungdomsfront.dk
Kontaktperson
SUF Esbjerg og Jylland Syd

 

Afdelings mand i Regionsbestyrelsen

Niels Christian Petersen
nch.petersen@gmail.com
31 24 54 01

 

Vores kontakt til hovedbestyrelsen

Rasmus Falck Østergaard
24 52 41 48
rasmusf@enhedslisten.dk

Sidens top

 

Folketingsmedlem Sydjyllands storkreds

Henning Hyllested
33 37 50 10
Henning.Hyllested@ft.dk

 

Medlem af regionsrådet Syddanmark

Vibeke Syppli Enrum
20 46 06 03
vse@live.dk

 

Regionale organisations-koordinator

Frederik Kronborg
frederik.k@enhedslisten.dk
22 10 00 83

Marianne Pacarada
kan indtil videre kontaktes på:
Mobil: 22 49 05 20
E-mail:m.pacarada@hotmail.com

18 timer ugentligt som deltidsvikar for Frederik Kronborg frem til 30. juni med primært arbejdsområde at have kontakten til regionens jyske afdelinger med valgkampen i højsædet.

 

Byrådsmedlemmer Esbjerg

 

Sarah Nørris Christensen
40 12 21 55
sac1@esbjergkommune.dk
Medlem af:
Økonomiudvalget
KL Kommunalpolitisk Topmøde
Kommunekontaktråd Syddanmark

Erik Tiedgen
21 68 23 61
ertie@esbjergkommune.dk
Medlem af:
Børn & Familieudvalget

Sidens top

 

Hjemmesiden

Multimediegruppen står for hjemmesiden.

Forslag / rettelse kan du sende til Poul Eck Sørensen på poul@peaceweb.dk

 

 

 

Oversigt:

 

About us

 

Byråd

 

Facebook

 

Forside

 

Instagram

 

Kalender 2016 - 2017

> April 2015 - april 2016

> April 2016 - april 2017

> April 2017 - april 2018

 

Kontakt

(spalte til venstre herfor)

 

Link

 

Lokale økologer

 

Nyheder

> 3. Vedenskrig - Hvordan undgår vi den?

> 30 timers arbejdsuge.

> 30'erne - er de på vej tilbage?

> Banker

> CETA og TTIP

> EU

> Fagforeninger

> Fatigdom

> Feminisme - To forslag stillet over for hinanden.

> Flygtninge

> Foldere

> Kurdere

>> Lande

>> Syrien

>> USA

> Love

> Miljø

> Nyliberalisme

> Offentlig ansat

>> Partier

>> Dansk Folkeparti

>> Socialdemokraterne

> Populisme

> Racisme

> Sikkerhedspolitikl

> World Social Forum

 

Om os

 

Oversigt

(denne spalte)

 

Twitter

 

Udvalg

 

Vi mener

Facebook - Enhedslisten Esbjerg på Facebook

Instagram - Enhedslisten Esbjerg på Instagram

Twitter - Enhedslisten Esbjerg på Twitter

YouTube - Enhedslisten Esbjergs YouTube kanal, med mange videoer optaget af os selv.

 

2017 i medierne mm:

> Januar - februar

> Marts - april

> Maj - juni

> Juli - august

> September - oktober.

 

2016 i medierne mm:

> Januar - februar

> Marts - april

> Maj - juni

> Juli - august

> September - oktober

> November - december

Video mm

> Video mm:

Der er tale om andres optagelser og Bent Ydes optagelser (inden 2016 - herefter skal du finde vore optagelser på vores YouTube kanal)

 

YouTube

 

Sidens top

 

demo

 

Sidens top

 

hoved