hoved
ny
3
Du kan også finde os på snapchat.
Byråd
Facebook
Forside og nyheder
Foldere
Instagram
Kalender
Kandidater
Kontakt
Link
Lokale økologer
Om os
Oversigt
Rettigheder i kommunen
Solidariske økonomier
Støt Enhedslisten
Støt hjælpe-organisationerne
Twitter
Udvalg
Underskriftsindsamlinger
Vigtige citater fra
nyhederne

Vi mener
YouTube
Du kan få vores elektoniske kalender på din telefon, computer eller tablet, klik her
Kalenderen - er sidst opdateret d. 15/7.
ok Klik på RSS eller se DR om brug af RSS

 

Mere tillid til hverdagens helte

Støt velfærdens helte.

Vær med til at dele løbesedler ud eller til at tale med dem der gerne vil have en kop kaffe eller te.

fredag d. 20/10 kl. 16 - 18:30 og
lørdag d. 21/10 kl. 11 - 13

Vi står ved torvet Kongensgade - Torvegade med bord og beachflag. Vi serverer kaffe/te.

Se mere her om Enhedslistens kampagne.

 

Ekstra medlemsmøde d. 29/10

Tid: kl 13 . 17

Debat at af og vedtagelse af det lange kommunalpolitiske program.

Læs mere her
Valgkamp møde onsdag d. 1. november.

Der afholdes planlægningsmøder de tre sidste onsdage i valgkampen, dvs. den 1. november, 8. november og 15. november. Alle dage kl. 19.00-21.00 hos 3F Transport.

Læs mere her

 

Forsiden > Nyheder > Nyliberalisme Bliv medlem - Kontakt - Oversigt

Neoliberalisme

 

Boganmeldelse

Mosler skyder neoliberale dogmer ned

Arbejderen d. 19/5 - 2017

Warren Moslers bog kan sparke gang i en nødvendig ideologisk debat om, hvordan vi gør os fri af økonomiske kriser, finanskriser, arbejdsløshed og fattigdom. Men han har slet ikke blik for kapitalens profitinteresser.

Det er altid positivt, når en fremtrædende økonom skyder de neoliberale dogmer og myter om "den nødvendige økonomiske politik" ned.

Og det gør den amerikanske økonom Warren Mosler i sin debatbog fra 2010, "Seven deadly innocent frauds of economic policy", der nu er udkommet på dansk med titlen "De syv dræbende naive bedrag i økonomisk politik".

Det er utvivlsomt bogens største fortjeneste, at den tager fat i nogle af de mest sejlivede neoliberale myter, som vi får tudet ørerne fulde med - også herhjemme, fordi de er selve grundlaget for EU's økonomiske politik. Mosler forklarer grundigt, ud fra en klassisk keynesiansk synsvinkel, at der ikke er noget hold i disse myter…

…Derfor kan Mosler også i fuld alvor erklære, at man kan afskaffe arbejdsløsheden i USA over en weekend, ved at gøre brug af hans politiske forslag. Mosler tager simpelthen udgangspunkt i, at alle er interesseret i at afskaffe arbejdsløsheden, også kapitalen. Men kapitalisterne har jo netop brugt arbejdsløsheden som et effektivt middel til at presse lønnen i bund, og etablere en systematisk løndumping, ligesom de bevidst har brugt afmonteringen af den offentlige velfærd til det samme formål. Det giver ikke nogen mening, at tage udgangspunkt i den tese, at vi alle sammen vil hinanden det bedste. Det er for naivt…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Pres for privatisering
Næste udliciteringsbølge kan ramme daginstitutioner

Arbejderen d. 20/1 - 2017

Regeringens krav om bindende måltal for udlicitering vil presse kommunerne til at udlicitere på børneområdet, forudser FOA-formand…

…I 2005 vedtog Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en lov, der forpligter kommunerne til at give alle kvalificerede private leverandører adgang til at etablere og drive daginstitution.

Det er ikke muligt at afvise private med henvisning til, at der allerede er rigelig kapacitet på de offentlige institutioner.

Samtidig blev der indført gunstige rammer for de kommunale tilskud til de private daginstitutioner, og det blev muligt at trække et eventuelt overskud ud af institutionerne.

Efterfølgende kom der en kraftig vækst i antallet af private daginstitutioner. Mens godt 6800 børn i 2007 gik i en privat daginstitution var antallet over 18.100 i 2015 ifølge tal fra Danmarks Statistik.

FOA oplever problemer problemer med, at mange af de private daginstitutioner ikke har overenskomst. Det betyder typisk en lavere løn og ingen eller en langt ringere pensionsordning.

Med VLAK-regeringens beslutning om at genindføre tvungne måltal for, hvor meget kommunerne skal udlicitere, vil vi opleve en endnu større privatisering på børneområdet og en deraf følgende voksende konkursbølge, forudser FOA-formand Dennis Kristensen.

– Pilen peger på børneområdet, som det næste store område, kommunerne bliver nødsaget til at konkurrenceudsætte i stor stil, siger Dennis Kristensen…

…De mange konkurser i ældreplejen har indtil videre ramt over 11.600 ældre, der uden varsel pludselig har mistet deres sædvanlige hjemmehjælp, med alt hvad det betyder af utryghed og bekymring.

– Hver gang er det de kommunalt ansatte, der skal træde til og feje op efter de private firmaer. Det betyder, at kommunerne konstant skal have et beredskab, der står på spring til at træde til. Det er spild af ressourcer, konstaterer Dennis Kristensen.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Transportarbejdere på gaden i Bruxelles mod yderligere privatisering af jernbanedriften i EU

EU-fagligt d. 7/12 - 2016

Mandag demonstrerede transportarbejdere fra det Internationale Transportarbejderforbund, ITF i Bruxelles mod den såkaldte 4. jernbanepakke, som er på vej gennem EU-parlamentet.

Parlamentets transportudvalg skulle mandag stemme om en del af pakken, som ifølge det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF vil føre til social dumping og pres på jernbanearbejderne.

Flertallet i udvalget godkendte forslaget, som senere på måneden skal behandles af det samlede parlament.
- Resultatet i transportudvalget viser, at det konservative flertal i EU-parlamentet ikke har lært noget af den voksende utilfredshed blandt europæiske arbejdere og borgere. En utilfredshed som handler om, at EU synes, at konkurrence og åbning af markedet er vigtigere end at beskytte arbejdere mod social dumping, siger Sabine Trier, vicegeneralsekretær i ETF...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Protesten mod EU er et svar på 20 års uhæmmet kapitalisme.

Politiken d. 7/7 - 2016

Brexit er ikke et resultat af højre- og venstreekstremister, som Bernard-Henri Levy hævder.

… Da arbejdskraftens bevægelighed blev fri, undlod man samtidig at sikre lønmodtagernes rettigheder. Resultatet er blevet løndumping og det berømte kapløb mod bunden. Man skal være ualmindelig blåøjet (eller meget privilegeret) for at mene, at EU har skabt et freden, rigdommen og mulighedernes Europa.

Neoliberalismen blev skrevet ind som økonomiske mål i traktaterne og dermed hugget i sten, upåvirkelig for enhver demokratisk proces. Når danske politikere i dag siger, at der ikke er råd til dette eller hint på statsbudgettet, er det i virkeligheden EU’s krav om, at underskuddet aldrig må være større en 3 procent af GDP, de henviser til.

Sandheden er, at de nationale parlamenter ikke engang har ret til at vedtage deres eget statsbudget, før det er godkendt af EU…

… Kapitalkoncentrationernes forsøg på at omstøde den demokratiske magt viser sig ved den nye form for handelsaftaler, der har set dagens lys igennem de sidste ti år, f.eks. TTP og CETA.

For de europæiske befolkninger er det netop de store handelsaftaler, som i øjeblikket er på dagsordenen, og som Bruxelles har travlt med at forhandle igennem i en lukket bureaukratisk proces.

TTIP og TISA er faktisk intet andet end den amerikanske storkapitals krav på at udbytte de europæiske markeder og landenes befolkninger. Vi skal presses til at acceptere import af gensplejsede afgrøder. Vi skal forpligtes til at udbyde den offentlige sektor i privat konkurrence, for at firmaer får mulighed for at profitere.

Det vil blive forbudt at tage velfærdsydelser tilbage i offentligt regi, hvis det viser sig, at privatiseringen ikke tjener almenvellet. Men værst – og mest udemokratisk af alt – får de multinationale selskaber ret til at sagsøge regeringer, der vedtager love i almenvellets interesse, som måtte kompromittere deres forventede indtægter. Amerikanske selskaber har tjent milliarder på at sagsøge regeringer igennem de sidste 15 år…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Neoliberalismens bannerfører er kommet til fornuft

Information d. 1/6 -2016

Først nu har IMF undersøgt, hvilken effekt den neoliberale medicin har haft på patienterne. Konklusionen? Deregulering og nedskæringspolitik slår fejl.

Noget skelsættende er ved at ske i den globale diskurs om verdens økonomiske tilstand. Efter et banebrydende forskningspapir om ulighed og dens negative konsekvenser for vækst kommer Den Internationale Valutafond (IMF) nu med endnu et, der sætter spørgsmålstegn ved den politik, IMF selv har anbefalet i de seneste 30 år…

Læs hele artiklen

Orientering d. 31/5 - 2016

Jesper Jespersen, professor i økonomi fra RUC, fortæller at der er stort at IMF kritisere sig selv, men man skal være opmærksom på at det er IMF's forskningsafd. der kommer med denne udtallelse. Det er ikke sikkert at bestyrelsen i IMF vil rette sig efter dette.

 

Kapitalismen er nået røverstadiet

eufagligt.dk d. 31/5 - 2016

Kapitalismen er nået et røverstadie og hvad vi ser i Grækenland er kun første akt i et drama, som kommer til at ramme store dele af Sydeuropa, skriver økonomiprofessor Paul Craig Roberts på websiden Strategic Culture.

Det slet ikke meningen, at Grækenland skal blive i stand til at betale sin enorme gæld tilbage, tværtimod er ”kreditorerne”, dvs. EU, ECB og den internationale valutafond, IMF i gang med en storstilet operation, der skal frarøve Grækerne deres fælles værdier, mener han…

Læs hele artiklen

http://www.paulcraigroberts.org

Sidens top

 

Chefer krænker kritikere i den
offentlige sektor

Politikken d. 5/5 - 2016

Sygeplejersker, pædagoger, lærere og politibetjente føler med god grund, at det er blevet umuligt at udtrykke sig kritisk over for forholdene på deres arbejdsplads.

Det er ikke længere muligt for den nyuddannede sygeplejerske at sige højt, at hun synes, det er uansvarligt, at hun skal være alene på afdelingen om natten. Det er heller ikke muligt for pædagogen at ytre sin utilfredshed med forholdene, når hun ikke kan nå at skifte alle børnenes bleer. Og politibetjenten kan heller ikke længere være kritisk over for, at han skal bruge sin tid på at opfylde måltal i stedet for at fange rigtige banditter. Den fælles erfaring hos de offentligt ansatte er nu, at deres kritik bliver lukket ned og afvæbnet – og vendt mod dem selv. De får at vide, at det er dem selv, den er gal med«.

Sådan lyder det fra lektor i sociologi Rasmus Willig, der er forfatter til en række bøger om ytringsfrihed og kritik. I næste uge udkommer hans seneste bog, ’Afvæbnet kritik’, der er resultatet af syv års arbejde. Bogen dokumenterer en kultur, der præger fagprofessionerne, hvor kritik ikke længere kan handle om almene problemstillinger i arbejdslivet, men gøres til et anliggende, der har med den enkelte medarbejder at gøre…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Nyliberalisme er terrorismens rekrutteringsagent

Politikken d. 20/4 - 2016

Det er ikke religion, men ydmygelse og udenforskab, der skaber grobund for jihadisme og ekstrem salafisme.

Thomas Hylland Eriksen og Arne Johan Vetlesen.

Thomas Hylland Eriksen er socialantropolog og professor ved universitetet i Oslo. Han har udgivet en lang række bøger og er oversat til 30 sprog.

Arne Johan Vetlesen er professor i filosofi ved samme universitet…

…Bourdieu kommer med følgende definition: Nyliberalisme er en dybtgående politisk diskurs, hvor målet er »den metodisk gennemførte destruktion af kollektiver«, for så vidt som de begrænser indførelsen af det rene markeds logik på alle centrale samfundsområder. Med fine ord som ’individuel frihed’ og ’øget fleksibilitet’ forankres udbytningen af medarbejdernes ’humankapital’ i en politisk villet institutionalisering af usikkerhed i ansættelsesforholdet. Således bliver social utryghed grundlaget for social dominans…

...Vejen ind i ekstremisme af ideologisk og religiøs art er sådan set banal. Det handler om at gøre noget drastisk for at få tilfredsstillet helt elementære behov: at blive set, mødt og værdsat – noget, som alle unge mennesker har behov for og ret til...

Læs hele artilklen

Sidens top

 

Bombe under 30 års styringstænkning: Hood og Dixon lægger New Public Management i graven

DenOffentlige.dk 21/12 - 2015

Dyrere og dårligere offentlig sektor er hovedkonkonklusionen på to internationalt anerkendte forskeres evaluering af styringsmetoden New Public Management. Hood og Dixon har studeret engelske erfaringer og konklusionen er opsigtsvækkende, skriver professor Jacob Torfing.

”Så hvad kan vi konstatere efter tre årtier med NPM reformer? Det korte svar er højere omkostninger og flere klager.” Det er den opsigtsvækkende konklusion som to af Verdens mest anerkendte forskere i New Pulic Management kommer med i en ny bog. I 1991 gav Christoffer Hood den nye forvaltningspolitiske reformbølge, der søgte at øge den offentlige sektors effektivitet gennem markedsgørelse, præstationsledelse og nye informationsteknologier, navnet ’New Public Management’ (NPM)…

…NPM gav englænderne mindre for mere NPM lovede at skabe en billigere og bedre offentlig sektor, men har i stedet skabt en offentlig sektor, der både er dyrere og dårlige…

…Ser man mere specifikt på de offentlige lønudgifter, så ender de efter 30 år med flere stigninger og fald på et højere niveau end udgangspunktet på trods af, at antallet af offentlige medarbejdere er reduceret med cirka en tredjedel. Forklaringen er øgede udbetalinger til private aktører med udliciteringskontrakter, som altså er med til at gøre den offentlige sektor dyrere end før…

…En systematisk gennemgang af alle danske og internationale studier af effektiviseringsgevinsten ved udlicitering viser et faldende udbytte over tid. Hvor den gennemsnitlige effektiviseringsgevinst i følge empiriske målinger var 10-15 % i perioden 2000-05 og 5-7 % i peioden 2005-10, så er gevinsten faldet til 2-3 % i perioden 2010-2015. Også her har NPM altså svært ved at levere varen – specielt når man tager i betragtning, at omkostningerne ved at udlicitere og kontrollere kontraktoverholdelsen sjældent er modregnet i effektiviseringsgevinsten…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Hvorfor siger ingen fra?

Politikken d. 10/11 - 2014

…Et af historiens store flokfænomener gik i gang med Murens fald, og det hed nyliberalisme og konkurrencestat. Fænomenet blev ødelæggende ikke kun for Europa, men også for USA, hvor det måske var opstået, ja, for hele kloden.

Takket være den såkaldte globalisering var Jordens befolkning her 25 år efter Berlinmurens fald knyttet tættere til hinanden end nogen sinde før. Det kunne godt have været omsat i global solidaritet, men det modsatte blev tilfældet: global grådighed og den stærkes ret…

…Den samlede sum af alle disse gammeldags ord kunne være demokrati. Vi slider hårdt på vores demokrati, når vi løber gennem lange perioder som den nuværende, hvor vi kun forbruger og ikke bygger op. Forhåbentlig begynder flokken snart at løbe i en anden retning…

…Frihed for mennesker bliver nyfortolket som frihed for varer. demokratiet bliver forstået som markedet, borgere bliver omdefineret til kunder, rettigheder bliver målt i købekraft…

Link til artiklen

Sidens top

 

Her er fem spørgsmål liberalisterne
aldrig stiller

Politikken d. 25/9 - 2016

Hvorfor er de nordiske velfærdsstater mestre i rigdom, social mobilitet, tillid og lykke?

Skråsikkerheden, som folk fra Cepos, Liberal Alliance og omegn udstråler, har altid fascineret mig.

De opfører sig som overlæger, der med klinisk præcision stiller diagnoser over vores samfundsmodel og ordinerer medicinen.

Således også Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen, der forleden i Kroniken (17.9.) stillede diagnosen over landet med de store problemer. Vi har et »absurd højt skattetryk«, vores varer og lønninger er »for dyre«, den offentlige sektor er »ringe« og »ineffektiv«.

Og dr. Seiers medicin?

»Det er så simpelt at løse, at det gør ondt langt ind i sjælen at se det fortsætte. Sænk person- og erhvervsskatter markant, udliciter og privatiser så mange offentlige opgaver som muligt, og gør det nemmere for de svage at komme ind på arbejdsmarkedet gennem skattefordele og fjernelse af en de facto absurd høj mindsteløn. Sådan løses problemet«.

Simpelt! Det eneste, man kan undre sig over, er, at rettroende liberalister sjældent undrer sig. Her er fem spørgsmål, danske liberalister aldrig stiller sig selv.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Økonomernes menneskesyn er umenneskeligt

Politikken d. 16/4 - 2014

Mennesket bliver i stigende grad opfattet som rationelt og økonomisk kalkulerende frem for socialt og solidarisk…

…Økonomer minder utrætteligt ungdommen om, at de sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser giver højere livsløn end for eksempel de humanistiske. Derfor bør de unge homo economicus’er vælge med fornuften i stedet for med hjertet, som det ofte gentages i uddannelsesdebatten.

For det andet indføres der kontrolforanstaltninger på alt, hvad borgerne foretager sig. Det sker for at komme den rationelle dovenskab til livs, især hos offentligt ansatte, der ikke er underlagt markedets kontrol. Der opstilles måltal, performanceindikatorer og krav til afrapportering af enhver offentlig aktivitet, således at dovenskaben kan afsløres og elimineres.

Overalt i samfundet erstattes tillid af overvågning, fordi homo economicus ikke fortjener tillid. Det ligger ifølge denne model i menneskets rationelle natur at prøve at slippe så let fra enhver arbejdsopgave som muligt…

… Den lokale kultur betragtes som en tynd fernis, der vil skalle af, så snart diktatorer og gamle traditioner smides på porten. Derefter vil den indre homo economicus slippe fri, og befolkningerne vil med begejstring omfavne demokrati og markedsøkonomi.

Denne menneskeopfattelse har ledt den vestlige verden til risikable projekter i lande som Irak og Afghanistan og har skabt forbløffelse og skuffelse, når befolkningerne holder fast ved deres traditioner og skikke…

Link til artikeln

Sidens top

 

 

Linkbox med baggrund, analyser og debat om neoliberalismen.

fra Modkraft

 

Nyliberalisme Seneste artikler

i Information.

 

Gold nyliberalisme

Kristeligt Dagblad d. 5/7 - 2013

Eva Agnete Selsing

...DEN MODERATE OPLYSNING udfoldedes primært i den engelsktalende verden og havde sit fokus i virkeligheden, i det partikulære. Eksempelvis Smiths etik, der er leksikalsk organiseret, således at det nære, familien og venner er det vigtigste. Først derefter kommer resten af verden. Her er ingen abstrakte dogmer kun en virkelighedsnær beskrivelse af den menneskelige moralitet. Det nære over det fjerne, det konkrete over det teoretiske og fortænkte. Følelse over fornuft. Hume skrev, at fornuften er, og bør være, en slave af følelserne. Man kunne også, i et politisk perspektiv, nævne Burkes kritiske skrift om Den Franske Revolution, som han så som det ulykkelige udkomme af en apriorisk tænkning uden respekt for det givnes fakticitet...

…Den helt store forskel mellem ny og klassisk liberalisme er således, at den sidstnævnte er grundlagt i medmenneskelighed og dens sociale etik i en moralsk følelse. Her værnes om de sociale dyder, som hænger sammen med de frihedsbærende institutioner. Mens den nye, radikale liberalisme hviler på streng rationalitet og dogmatisk dyrkelse af aprioriske principper i et system, hvor udgangspunktet er det rettighedshavende individ. Ja, de er faktisk hinandens modsætninger. Fra følelse og erfaring til formelsamling og spilteori. Fra virkelighed til konstruktion.

Faren ved den nye liberalisme er først og fremmest den undergravning af friheden, som den radikale forfægtelse af principper betyder. De nyliberale forstår ikke de kulturelle og historiske institutioners betydning for vores frihed, og i hvilken grad de også hviler på understøttelse fra statsmagten. En understøttelse, der eksempelvis betyder opretholdelsen af nationens grænser. Sikringen af et vist folkeligt dannelsesniveau og fælles kulturhistorisk bevidsthed. Forrangen til fundamentale institutioner som familien og kristne værdier. Dét er frihedens fundament, og det er alt andet end goldt.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Gensyn med den omvendte verden

Information d. 6/4 - 2013

De nyliberale tror, at de har sejret ad helvede til, men det er en politisk boble, der uundgåeligt vil briste. Præcis som vi så det for venstrefløjen i 1970’erne…

…Vi oplever en ny politisk boble, der ikke kan undgå at briste. Vi ved, at en økonomisk boble er en kraftig vækstudvikling, hvor urealistiske forventninger til evigt høje prisstigninger til sidst bliver indhentet af virkeligheden, hvorefter billedet vender skarpt og priserne rasler ned. Det ser vi eksempelvis jævnligt på aktie- og boligmarkederne…

…Væksten kan ikke genoprettes, og forskydninger i det politiske system kan heller ikke fortrænge krisen. Hvis en krise af denne dybde skal overvindes, vil det indebære helt nye økonomiske relationer og politiske institutioner. Vi lever stadig i en boble, men virkeligheden trænger sig på…

Læs hele artiklen

Sidens top

Deres krise - vores løsninger

Af Richard Seymour (Solidaritet, 2015, 263 sider)

"Bogen er en analyse af nyliberalismen som følges op af en strategi for en kamp mod den." Med tillæg af Henrik Herløv Lund: Neoliberalisme og New Public Management i Danmark (side 213-254). Se Richard Seymour: Oprør mod eliten (Solidaritet, nr.1, marts 2015, s.36-38) + anmeldelser af engelske udgave af bogen nedenfor (Against Austerity).

Link til bogen

 

Danskerne skal ikke tro sig sikre: Den neoliberale offensiv kommer til os

Politiken d. 6/5 - 2014

De neoliberale har benyttet krisen i Sydeuropa til at gennemføre hele deres program om sociale nedskæringer, privatisering og skattelettelser for de rige, siger den tyske forfatter Jürgen Roth.

»Nej, nu skal du ikke tro, at jeg er begyndt at abonnere på sammensværgelsesteorier«.

Den tyske journalist og forfatter Jürgen Roth afbryder flere gange sig selv under interviewet. For konklusionen i – for resten også titlen på – hans nye bog ’Der stille Putsch’ (’Det lydløse kup’) indbyder til at tale om sammensværgelser.

Jürgen Roth har i mere end 25 år skrevet om korruption i øst og vest, om mafiaen og sammenspistheden mellem politikere og finansstærke foretagender, men blev selv overrasket, da han begyndte at endevende den politiske og økonomiske situation i de sydeuropæiske kriselande:

»Jeg ville i første omgang egentlig blot finde ud af, hvem der havde ansvaret for kriserne i Grækenland, Portugal og Italien, men blev ret hurtigt klar over, at det kun var en lille del af et meget større billede. Kriserne i Sydeuropa er målbevidst blevet udnyttet til at afvikle årtiers sociale fremskridt, til privatiseringer og indskrænkning af lønmodtagernes rettigheder…

…»I Grækenland, Italien og Portugal er deres forehavende blevet lettet af den enorme korruption, hvor den ene hånd vasker den anden – også i politik. Her findes en slags magthavende politiske familier, der på skift leder eller dominerer regeringer. Så de har været mere optaget af at redde deres eget skind end deres land. Mens fattige grækere døde af sult, fejrede de rigeste familier ’reformerne’ med en fest med champagne til over 7.500 kr. flasken«…

…»Krisen er den oplagte mulighed for at ændre arbejdsmarkedet. Lige nu har Europas arbejdsgivere mulighed for at indføre lavtlønsjob, hvad der tidligere var meget svært for dem. Først siger de til folk, at der er for meget gæld. Gæld kræver overførsel af kapital. Altså må lønninger og pensioner beskæres for at få betalt gælden. Det var første skridt. Det næste er endnu vigtigere. Når de har udhulet de græske og portugisiske lønninger, tager sydeuropæerne nordpå, hvor de er parate til at arbejde under overenskomsterne. Dermed ødelægger de strukturer i Tyskland og England, og på den måde undergraves lønmodtagernes rettigheder i både syd og nord«…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Nyliberalisme er det nye sort

Information d. 9/3 - 2013

Fra venstre til højre anvender man nyliberalisme som et afpolitiseret styringsredskab. I nyliberalismens optik er politiske beslutninger et spørgsmål om nødvendigheder. Derfor må der indføres reformer, der effektivt løser de problemer, som det ineffektive demokrati ikke formår

…Imidlertid er det vigtigt, at man på trods af disse forskellige definitioner ikke taber det afgørende ved nyliberalismen af syne: at den kan bevæge sig på tværs af partier, politikker og landegrænser som en nødvendig, men ofte anonym reformbølge. Nyliberalismen – og dens administrative variant New Public Management – har som styringsideologi en indbygget tendens til at afpolitisere sig selv. Den fremstiller politiske beslutninger som et spørgsmål om nødvendigheder. Skoler og universiteter er ude af stand til at uddanne de studerende til det globale arbejdsmarked. Reguleringen af finanssektoren er skadelig for konkurrenceevnen. Effektiviteten i de offentlige ydelser er for lav. Derfor må der indføres reformer, der effektivt løser problemerne. Hvordan kan nogen være uenig i det? Det er en politik, hvor effektiviteten af politiske handlinger er vigtigere end legitimiteten…

…Ideologiens begrænsninger

Det har en række negative strukturelle og intellektuelle konsekvenser. Den globale finanskrise, der begyndte i 2008, og den nuværende eurokrise er begge produkter af den uregulerede kapitalisme, som er skabt i de seneste tre årtier. Problemet er, at den nyliberale stat ikke besidder de nødvendige midler til at kompensere for det tab af institutionelle kapaciteter, som den medfører. Finanskrisen og klimakrisen har med tragisk tydelighed demonstreret, at fraværet af statslig regulering ikke skaber den velfærd og retssikkerhed, som borgerne har brug for…

Link til artiklen

Sidens top

 

Du kan kende den på smilet

information d. 2/3 - 2013

...»Man benytter sig af andre instrumenter end den synlige eller voldelige tvang: incitamentsstrukturer og andre fine ord, som dybest set handler om at gøre os alle sammen en smule angste. For ikke at leve op til dette med at klare os godt, tabe os, uddanne os rigtigt. Truslen om fiasko bliver gennemgribende for alle aspekter af livet, for hele vores måde at tænke og agere på. Hvis jeg ikke lever efter normen om vækst og konkurrence, hvis jeg ikke underkaster mig, bliver det ikke muligt at leve et godt liv,« siger Henrik Bang...

...Gabriele Michalitsch kalder nyliberalismen en »kontrarevolution mod den keynesianske velfærdsstat«...

...»Mange betragter sig selv som små virksomheder, der skal brande sig selv i sit netværk – man er hele tiden på jagt efter kapital, og kapital kan være meget andet end penge. Der foregår en kapitalisering af sociale bånd mellem mennesker. Hvilke venner man har, og hvor mange bliver en del af selvfremstillingen over for potentielle kunder. Netværket er netop et tegn på nyliberalismen: Vi skal skaffe os udbytterige relationer.«

David Budtz Pedersen mener imidlertid ikke, at man bare skal afskrive denne udvikling som »forfald«.

...»Et land som Danmark, der ikke har særligt mange råstoffer, kan blive nødt til at leve af sine relationer til omverdenen. Men når økonomisk tænkning trænger ind på områder i statsapparatet eller i de sociale relationer, risikerer vi at tabe samfundets langsigtede demokratiske udvikling af syne.«..

Hvad den udvikling fører frem mod, vil Henrik Bang ikke spå om, men han er langtfra sikker på, at det bliver behageligt: »Vi har aldrig levet i en mere spændende tid, men den er også ekstremt farlig.«

Gabriele Michalitsch mener, at den aktuelle økonomiske krise har forstærket nyliberalismens »autoritære, repressive træk«, og at resultatet bliver »voksende frustration og ligegyldighed over for demokrati«.

David Budtz Pedersen fremhæver et andet træk ved nyliberalismen, som adskiller den fra det 20. århundredes ideologier:

»Den er ikke mobiliserende som politisk program. Tværtimod er den anonym og afpolitiserende. Nyliberalisme er en form reduktionisme, der producerer et endimensionelt samfund. Det kan føre til en postdemokratisk tilstand, som vi ikke endnu kender konsekvenserne af.«...

Link til artiklen

Sidens top

 

Det nye mantra er ’marked i dybden’

Information d. 2/2 - 2013

Ingen økonomisk aktivitet er for lille, og intet menneskeligt behov for perifært, når markedet skal udvikle nye muligheder. Det er tankegangen i International Finance Corporation – en forgrening af Verdensbanken. Det er en den motor, der skal give nyliberalismen et nyt liv, forklarer den politiske økonom Toby Carroll

»De fleste IFC-programmer falder i tre kategorier: Etablering af industrielt mono-afgrødelandbrug til produktion af f.eks. biobrændstof; store infrastrukturelle projekter, der skal sikre private virksomheders mulighed for at fragte naturressourcer ud af udviklingsregioner; og mikrolån til etablering af små virksomheder, ofte enkeltpersonsvirksomheder, der primært dækker over, at en kvinde f.eks. går rundt i sin landsby og sælger telefonkort. ’Økonomisk udvikling’ er reduceret til individuelle desperate overlevelsesprojekter.«

IFC’s kerneydelse er at gøre investeringer i ’højrisiko’-lande attraktive: »I skrøbelige og konfliktramte stater vil den private sektor tøve med at sætte kapital på spil, og her er IFC villig til at tage større risici og demonstrere fordelene ved at investere i ’barske’ områder,« som IFC-direktøren Jin-Yong Cai udtrykker det.

Men reelt bliver risici flyttet fra staten og kapitalen over på lokalsamfund og individer i et globalt økonomisk eksperiment, siger Toby Carroll.

læs hele artiklen

Sidens top

 

Undskyld, er De nyliberalist?

Information d. 29/12 - 2012

Politikken og tænkningen i Danmark er nyliberalistisk, men politikerne og tænkerne ville aldrig kalde sig selv det. Nyliberalismen er en ideologi uden ideologer…

…Som politisk tænkning og kultur er nyliberalismen ualmindeligt dominerende, men den er ikke båret af stærke ideer eller tænkere. Vi hører ikke Lars Løkke Rasmussen holde hyldesttaler til nyliberalismen, og statsminister Helle Thorning-Schmidt skriver ikke nyliberalist om sig selv på sin hjemmeside.

De taler ikke om nyliberalismen, de styrer bare nyliberalistisk…

…Principielt er kritikken af nyliberalismen sådan set også allestedsnærværende; den savner bare en politisk samling…

Link til artiklen

Sidens top

 

Charlie Chaplin
Final Speech from The Great Dictator

fra 1940 - Offentliggjort den 10. mar. 2016

Se klip på YouTube

Han talte om saglighedens sejer over følelser.

Hvilket nyliberalister også dyrker i modsætning til liberalisterne.

Sidens top

 

Sidens top

 

Kontakt:

 

Jeg har en sag, som jeg mener,
at Enhedslisten Esbjerg bør tage stilling til. Skriv til esbjerg@enhedslisten.dk

Bliv medlem klik her

 

Bestyrelsen i Esbjerg og Fanø afdeling:

Poul Eck Sørensen
61 67 82 49
esbjerg@enhedslisten.dk
Kontaktperson

Lisbet Skou
esbjerg@enhedslisten.dk
Kasserer

Niels Christian Petersen
nch.petersen@gmail.com
31 24 54 01

Marianne Sylvia Petersen
mariannesylviapetersen@gmail.com
27 85 65 85

Ruth Mikel Jensen
ruthmikeljensen6@gmail.com
29 84 23 76

Thormod H S Jensen
thormod@esenet.dk
26 28 64 09

 

Sidens top

 

Afdelings udvalg

Kontaktpersoner til afdelings udvalg - Klik her

 

Socialistisk Ungdomsfront, SUF:

Venus Fabrisius
28 73 13 96
esbjerg@ungdomsfront.dk
Kontaktperson
SUF Esbjerg og Jylland Syd

 

Afdelings mand i Regionsbestyrelsen

Niels Christian Petersen
nch.petersen@gmail.com
31 24 54 01

 

Vores kontakt til hovedbestyrelsen

Rasmus Falck Østergaard
24 52 41 48
rasmusf@enhedslisten.dk

Sidens top

 

Folketingsmedlem Sydjyllands storkreds

Henning Hyllested
33 37 50 10
Henning.Hyllested@ft.dk

 

Medlem af regionsrådet Syddanmark

Vibeke Syppli Enrum
20 46 06 03
vse@live.dk

 

Regionale organisations-koordinator

Frederik Kronborg
frederik.k@enhedslisten.dk
22 10 00 83

Marianne Pacarada
kan indtil videre kontaktes på:
Mobil: 22 49 05 20
E-mail:m.pacarada@hotmail.com

18 timer ugentligt som deltidsvikar for Frederik Kronborg frem til 30. juni med primært arbejdsområde at have kontakten til regionens jyske afdelinger med valgkampen i højsædet.

 

Byrådsmedlemmer Esbjerg

 

Sarah Nørris Christensen
40 12 21 55
sac1@esbjergkommune.dk
Medlem af:
Økonomiudvalget
KL Kommunalpolitisk Topmøde
Kommunekontaktråd Syddanmark

Erik Tiedgen
21 68 23 61
ertie@esbjergkommune.dk
Medlem af:
Børn & Familieudvalget

Sidens top

 

Hjemmesiden

Multimediegruppen står for hjemmesiden.

Forslag / rettelse kan du sende til Poul Eck Sørensen på poul@peaceweb.dk

 

 

 

Oversigt:

 

About us

 

Byråd

 

Facebook

 

Forside

 

Instagram

 

Kalender 2016 - 2017

> April 2015 - april 2016

> April 2016 - april 2017

> April 2017 - april 2018

 

Kontakt

(spalte til venstre herfor)

 

Link

 

Lokale økologer

 

Nyheder

> 3. Vedenskrig - Hvordan undgår vi den?

> 30 timers arbejdsuge.

> 30'erne - er de på vej tilbage?

> Banker

> CETA og TTIP

> EU

> Fagforeninger

> Fatigdom

> Feminisme - To forslag stillet over for hinanden.

> Flygtninge

> Foldere

> Kurdere

>> Lande

>> Syrien

>> USA

> Love

> Miljø

> Nyliberalisme

> Offentlig ansat

>> Partier

>> Dansk Folkeparti

>> Socialdemokraterne

> Populisme

> Racisme

> Sikkerhedspolitikl

> World Social Forum

 

Om os

 

Oversigt

(denne spalte)

 

Twitter

 

Udvalg

 

Vi mener

Facebook - Enhedslisten Esbjerg på Facebook

Instagram - Enhedslisten Esbjerg på Instagram

Twitter - Enhedslisten Esbjerg på Twitter

YouTube - Enhedslisten Esbjergs YouTube kanal, med mange videoer optaget af os selv.

 

2017 i medierne mm:

> Januar - februar

> Marts - april

> Maj - juni

> Juli - august

> September - oktober.

 

2016 i medierne mm:

> Januar - februar

> Marts - april

> Maj - juni

> Juli - august

> September - oktober

> November - december

Video mm

> Video mm:

Der er tale om andres optagelser og Bent Ydes optagelser (inden 2016 - herefter skal du finde vore optagelser på vores YouTube kanal)

 

YouTube

 

Sidens top

 

demo

 

Sidens top

 

hoved